En fuld restaurering af den historiske stue på Fuglsang Herregaard

I Agnethestuen på Fuglsang Herregaard blev et lille nedfaldent stykke forgyldt loftspuds begyndelsen på en gennemgribende restaurering af hele det historiske rum. Opgaven var både at sikre de akutte skader og finde løsninger, der tog hensyn til rummets oprindelige udsmykning.

Kort om projektet

• Sted: Agnethestuen, Fuglsang Herregaard
• Opgave: Undersøgelse, konservering, rekonstruktion og restaurering af et samlet historisk interiør
• Periode: 2024-2026
• Omfang: Loftsmaleri, stukgesims, parketgulv, træværk, dørpartier og vægfarve

Agnethestuen er et lille, højloftet rum i herregårdens hovedbygning, der stadig står med sin originale historicistiske udsmykning fra omkring 1872-76. Det nybarokke rum, der oprindeligt fungerede som musikstue, er opkaldt efter loftsmaleriet Agnethe og Havmanden, der har prydet rummet siden Axel Viggo Vørmer malede det i 1872.

Loftsmaleriet gengiver fortællingen om Havmanden, som hjemfører Agnethe til sit undersøiske rige. Det er indrammet af en hvælvet gesims og fantasifuldt bemalet frise, der udfolder sagnet fra folkevisen. Sammen med det mønsterlagte parketgulv, de ornamenterede dørpartier og marmorerede detaljer er Agnethestuen et rum, hvor arkitektur og dekoration er tænkt som en helhed. Tilgangen til dets restaurering må derfor også være sådan.

Da loftet begyndte at smuldre

Da stykker af kalkmørtel fra stukgesimsen i 2022 begyndte at drysse ned fra loftet, tilkaldte Det Classenske Fideicommis, der ejer Fuglsang Herregaard, først en stukkatør til at nødsikre stukken. I den følgende tid skulle det dog vise sig, at skaderne endnu var under udvikling, hvorfor en undersøgelse af rummet, dets indretning og bevaringstilstand blev initieret. 

Bevaring Sjælland gennemførte i foråret 2024 undersøgelsen, der viste, at loftet og den omgivende gesims havde et akut konserveringsbehov. De fremspringende stukprofiler var svækkede, revnede og flere steder smuldrende. Loftsmaleriet og den malede frise havde skader i puds- og farvelag, og gulvet var nedslidt og ustabilt efter 150 års brug.

At bevare eller rekonstruere?

Restaureringen blev gennemført i to etaper.

I første etape blev det mønsterlagte parketgulv rekonstrueret. Gulvet var præget af lunker, brud og slid, og den underliggende konstruktion gav ikke længere parkettet den nødvendige støtte. Det nye gulv blev derfor opbygget, så det fastholder det oprindelige mønster og dets særlige optiske skakbrætseffekt, hvori de lyse og mørke felter ændrer farve, når man bevæger sig gennem rummet og ser dem fra forskellige vinkler.

Samtidig blev fodpaneler, døre, vindueslysninger og vinduesplader nænsomt istandsat. Slid, løse farvelag, gammel voks og mindre skader blev udbedret, og små tabte detaljer i elfenbensnød og elfenben tilføjet, så de eksisterende dele igen kunne fremstå i sin oprindeligt tiltænkte form.

I anden etape blev blikket løftet mod loftet. Her arbejdede konservatorer, stukkatør, forgylder, dekorationsmaler og maler tæt sammen om gesimsen, loftsmaleriet, de tre døres frontoner og rummets farveholdning.

De fremspringende stukprofiler var så nedbrudte, at de ikke længere kunne reddes på en forsvarlig måde. Efter omhyggelig registrering af de oprindelige ornamenter blev profilerne derfor rekonstrueret i kalkmørtel over de eksisterende tagrør, som fortsat var i god stand. Den nye forgyldning og dekorationsmaling blev udført med historiske håndværksteknikker og tilpasset de bevarede dele af udsmykningen.

Den store hvælvede frise og loftsmaleriet kunne derimod bevares. Løstsiddende puds og farvelag blev stabiliseret, og revner og hulrum sikret. For at maleriet skulle lide mindst mulig overlast, foregik konsolideringen af revner og løst puds gennem injektioner af letvægtsbindemiddel i eksisterende revner. Herpå fulgte overfladerensningen, der atter fik oliefarvens glans og levende farver til syne.

Et rum, der hænger sammen igen

Det sidste greb var vægfarven. Ved en farvearkæologisk undersøgelse viste det sig, at samtlige ældre farvelag var malet med pigmentet ”caput mortuum”, en smuk, mørk brunrød farve. Den blev udgangspunkt for rummets nye farveholdning, som nu giver en tydeligere kontrast til forgyldningen, det mørke træværk og fremhæver detaljer i loftet. En farve, der samler og fuldender rummet.