Fonden Bevaring Sjælland blev oprettet som institution i 2016 og er resultatet af fusionen mellem Bevaringscenter Øst og Bevaringscenter Næstved - Kunst og Kultur som henholdsvis blev oprettet 1997 og 1998. Vi er beliggende i udkanten af Køge, tæt på motorvejsnettet.
Med fokus på kunden og den bæredygtige, etiske løsning prioriterer vi en høj faglig standard, funderet i viden, forskning og metodeudvikling.
Bevaring Sjællands medarbejdere dækker tilsammen en lang række materialegrupper og funktionsområder. Det faglige ansvar inden for hvert enkelt funktionsområde ligger hos en af Bevaring Sjællands faste medarbejdere.’
Vi servicerer og samarbejder primært med museer og andre kulturbærende institutioner, men private kunder er også meget velkomne. Tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtigende tilbud.