Genstande af knogle, tak og tand kan have arkæologisk oprindelse, men findes også som kunsthåndværk og etnografika.
Alle tre genstandstyper behandles forskelligt, og har ofte forskellige krav til konservering og bevaring. Hos Bevaring Sjælland udfører vi alt indenfor rensning, limning, konsolidering og stabilisering og har stor erfaring indenfor konservering af forskellige arkæologiske genstandstyper.