Hjemmesiden er under revidering
Vi har konserveret Johannes Larsens Edderfugletrilogi, der til dagligt hænger i Folketinget.
Malerierne var smudsige, og flere steder var farvelaget løst. Deres sårbarhed skyldtes både formatet og den strukturerede overflade, hvor farven var trukket op i pastositeter med skarpe kanter. Farvelaget havde en mat, næsten kridtet karakter, som er kendetegnende for Johannes Larsens værker.
Skaderne på maleriernes struktur kombineret med den åbne og skrøbelige overflade gjorde mekanisk bearbejdning vanskelig. Det begrænsede valget af bindemidler og metoder. Desuden havde malerierne gennemgået forskellige konserveringsbehandlinger over tid, hvilket krævede en individuelt tilpasset tilgang.
For at sikre en skånsom og effektiv behandling udviklede vi metoder til fastlægning, rensning og overfladebehandling, der tog højde for værkernes unikke udfordringer.